Skolens vision
Skolens vision er ambitiøs og kan grundlæggende beskrives med fire stærke symboler, som alle er en del af vores logo. Se dem beskrevet herunder.
Skolens logo er nyt (2025!) og skabt af grafisk designer Line Dahlström.
Korset
Om fundamentet vi holder skole på. Om troen på alle menneskers absolutte og umistelige værd. Om frihed, kærlighed, omsorg og fællesskab.
Stjernen
Om vores drømme. For os selv og for hinanden. Og for verden. Og om at lytte til vores længsler – og vores ansvar.
Bogen
Om skolens høje akademiske niveau og ambitioner. Om visdom og kritisk sans. Og om det gode, det sande og det smukke.
Skibsrattet
Om at finde sin egen vej i livet ved hjælp af en stærk ballast og gode pejlemærker. Om hvor vi kommer fra – og hvor vi skal hen. Om taknemmelighed og nysgerrighed.
Udfoldelse, kreativitet og liv
Skolen er elevernes sted, og vi involverer dem gerne, så de får lov at sætte deres eget præg på skolen. Derfor giver skolens visuelle udtryk plads til masser af leg og liv.