top of page


OMSORG.

"Jeg ser skolen som et sted hvor de enkelte elevers værd hverken kan eller skal fortjenes ej heller mistes. Det gælder også dem som træder ved siden af”

Peter Bøgvad Nielsen, Vice- og udskolingsleder

”Træd varsomt - her bliver mennesker til...”

Christen Kold (1816-1870)

Indsigt, Omsorg og Ansvar er nøgleord i hverdagen, hvor der er god tid til dialog, fordybelse og stillingtagen; også i forhold til eksistentielle/religiøse spørgsmål. Målet er oplyste og dygtige mennesker med mod på livet - og med lyst og evne til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden. 

IMG_2142.heic

Velkommen til Sct. Joseph i Ordrup

I midten af 1800-tallet ankom et større antal franske og tyske Sankt Joseph Søstre til Danmark. I årene der fulgte, åbnede søstrene en række skoler og hospitaler over hele landet, og i 1888 forærede fru kammerherreinde Polly Berling søstrene et område i Ordrup - der dengang var en lille landsby. Samme år blev grundstenen til Sct. Joseph lagt, og efter flere udvidelser strækker skolens område sig nu fra Skovgårdsvej 11 til Nonnestien og op til Ordrupdalvej. I mere end 130 år har skolen således været en fast og forankret del af lokalmiljøet i Ordrup, og mange dedikerede medarbejdere har skabt et solidt og bæredygtigt fundament, som vi med stor fornøjelse også holder skole på i dag - med ca. 450 elever og 60 medarbejdere. Skolen er i dag selvejende, men Sankt Joseph Søstrenes vision for ”Nonnefarmen i Ordrup” sidder stadig i murværket, og hver dag forsøger vi at holde drømmen levende!


Vi ser os selv som en humanistisk dannelsesinstitution på katolsk-kristent grundlag med et kærligt og anerkendende børnesyn, der altid søger at fastholde den ubetingede tillid til det gode i alle mennesker. Og med et dannelsesideal der i den grad udfordrer vores tids optagethed af det individuelle, det relative og det materielle.  

 

Vi tror på vigtigheden af:

  • Stærke kærlige fællesskaber

  • Høje faglige ambitioner

  • Åndelig dannelse og visdom

  • Medmenneskelighed

  • Ubetinget respekt for hver enkel elevs baggrund og ståsted.

Alle er velkomne 

Med venlig hilsen 
Peter Franklin, skoleleder 

Følg os på instagram

bottom of page